Vigtige regler når du internet dater

Internettet giver mulighed for let at møde mennesker, der har samme interesser som en selv. Nogle internet dating sider ”scanner” endda de forskellige profiler som bliver oprettet, for at se om der er nogle, som umiddelbart ser ud til at passe sammen. Det gør det endnu hurtigere og lettere at finde et match, hvis du er på udkig efter kærligheden. Hvis du har besluttet at finde din soulmate via internettet, er her nogle grundlæggende regler, som det kan være godt at have i baghovedet:

Vær præcis: Når du skriver en personlig internetannonce, udfylder et spørgeskema online eller opretter en dating profil, skal du være så specifik som muligt. Tænk over, hvem du er, og hvad der gør dig speciel, og fortæl både om dine succeser og dine fejl. At tale om spadsereture i måneskinnet eller gåture i parken er meningsløse. I stedet bør du fortælle noget om dig selv som f.eks.: “Jeg er en person, der virkelig elsker madlavning, men også kan lide at campere.” Og fortæl gerne, hvad du selv søger: “Jeg leder efter en person, der ikke er bange for slanger, men som samtidig heller ikke spiser kød. Det fortæller både noget om dig selv og om den person du søger.

Gør din dansklærer stolt: Kontroller din grammatik, stavning og tegnsætning grundigt. Bed en god ven om at læse din tekst for at sikre, at det giver mening og ikke har nogen større fejl eller mangler. Sørg altid for at køre en stavekontrol.

Hold fejlinformation på et absolut minimum: Du vil undgå mange skuffelser ved at være ærlig om hvem du er: Din alder skal f.eks. være korrekt. Og sørg også for, at enhver fysisk beskrivelse passer med det, du ser i spejlet. Hvis du er lidt tung, så sig rent ud: “Jeg er lidt tung.”

Brug et passende billede: Du behøver ikke at indsende et billede med din beskrivelse, men antallet af svar øges, hvis du gør det. Her er nogle tips om brugen af ​​et billede:

  • Brug et tidssvarende billede.
  • Brug ikke din søde vens billede eller din brors konfirmationsbillede.
  • Undgå flatterende glamour billeder, fordi vil give meget lille overensstemmelse mellem billedet og hvordan du virkelig ser ud.
  • Tænk slet ikke på at bruge et billede af dig selv med din arm omkring nogen af ​​det modsatte køn. Pas på at bruge rekvisitter som hunde, både, eller en fancy bil. Det handler om dig, så det skal være et godt og vellignende billede af dig alene.
  • Lad dig ikke være fristet til at være for sexet på dit billede, fordi medmindre du leder efter en kort affære, sender du måske den forkerte besked.

Anfør ikke din adresse: Vent med at afsløre sådanne detaljer til du er sikker på, hvem du har med at gøre.

Sørg for at angive en fornuftig geografisk begrænsning: Med mindre du virkelig ønsker at komme ud at rejse er det fornuftigt, at I ikke bor alt for langt fra hinanden. Det gør det noget lettere at mødes.

Mød hinanden offentligt og sørg for at nogen ved, hvor du er: Husk at den person, du møder online, er en fremmed.

Brug aldrig en arbejdscomputer til at netdate: Hold dit personlige liv og dit arbejdsliv adskilt. Husk, at firmaet har adgang til alt, hvad du gør på deres udstyr.

Pas på ikke at shoppe rundt mellem for mange potentielle partnere: Tag den med ro og brug tiden på de enkelte bekendtskaber, så du er sikker på, om de er noget for dig.

 

Følger du ovenstående råd er du forholdsvis sikker på, at dit bekendtskab med netdating vil få et positivt forløb. Og på den måde er der jo størst chance for, at du finder kærligheden online!

Disclaimer

Skriv et svar